Caring for the world

Design af høj kvalitet må ikke blive skabt på bekostning af miljøet. Det betyder, at vi hos Fritz Hansen har forpligtet os til løbende at reducere vores negative aftryk på planet og mennesker – uden at kompromittere den kvalitet, der har cementeret vores omdømme i nu 150 år. Denne forpligtelse til konstant forbedring viser vi blandt andet med vores ISO 14001-certificering* og underskrivelse af FN's Global Compact.

Vores møbler er produceret med omtanke og designet til at holde hele livet. Derfor er det ikke overraskende, at de længe har været del af et blomstrende vintagemarked – noget, der integrerer cirkularitet i vores arv. Inden for egne rammer stræber vi ydermere efter at etablere en cirkulær model med tilbud om udvidede garantier og reservedele, så Fritz Hansen-møblernes levetid forlænges.

Som en af verdens førende møbelproducenter mener vi, at det er vores ansvar at bane vejen for et mere ansvarligt forbrugssystem. Disse ambitioner ligger dybt i virksomhedens grundlæggende principper, i vores velgørende fonde samt vores forpligtelser til FN's Global Compact 10-principper.

*Fritz Hansen har været ISO 14001-certificeret siden 2004. ISO 14001 er en internationalt accepteret standard, der opstiller en række krav til miljøledelse. Certificeringen hjælper organisationer med at forbedre deres miljømæssige præstationer gennem mere effektiv brug af ressourcer og reduktion af affald og herigennem opnå konkurrencefordele og tillid fra interessenterne.

Design Visions