DELOITTE

Oslo, Norge Designet af Snöhetta and iArk

DET AKTIVITETSBASEREDE KONTORMILJØ

Da Deloitte flyttede ind i sit nye norske hovedkontor i december 2013, en unik bygning i Oslos Bjørvika-kvarter, der er tegnet af de verdensberømte arkitekter Snøhetta, var det med en målsætning om få omdanne et traditionelt, opdelt kontormiljø til en 100 % aktivitetsbaseret arbejdsplads. Ud med de små cellekontorer, de faste siddepladser, de stationære computere og alle papirerne. Men hvordan gør man det? Vi satte os ned sammen med Louise Lojdquist, der arbejder som konsulent hos Deloitte, og var med i den projektgruppe, der var ansvarlig for at gennemføre forvandlingen.

Vi kan forstå, at I er flyttet ind i det nye hovedkontor i Oslo og hermed er overgået fra et mere traditionelt kontormiljø til en ny arbejdskultur. Hvordan gik det til?

“Vi ville gerne udnytte den planlagte flytning som katalysator for forandring og virksomhedsudvikling. Visionen for vores nye bygning har været at sætte en ‘ny standard for interaktion’ og at skabe en arbejdsdag og en arbejdsplads, der kan fungere langt ud i fremtiden. For os var løsningen et aktivitetsbaseret kontormiljø.

Vi ønskede at etablere både formelle og uformelle mødesteder. Som leverandør af mange forskellige professionelle serviceydelser lægger vi stor vægt på at skabe forudsætninger for, at vi kan samarbejde bredt, med tæt dialog på tværs af alle vores fagområder. Det nye Deloitte-hus muliggør en mere dynamisk opgaveløsning og gør det lettere at håndtere komplekse og komplicerede problemer for vores kunder.”