Mel the Bakery

New York City, USA


New Yorker-bageriet inspireret af Danmark

Fascinationen af dansk kvalitet og enkelhed fik denne New Yorker til at døbe sit bageri ‘Mel’.

Norah Allen har bagt hele sit liv, men det blev først et professionelt foretagende i college. Efter at hun i 2016 flyttede til New York, arbejdede hun på adskillige restauranter – herunder Standard Hotel, hvor hun mødte bageren Max. Sammen begyndte de to at producere brød med økologiske kornsorter fra New York og omegn. I løbet af kort tid etablerede hun tætte forhold til flere lokale bønder, og selvom pandemien bremsede hende midlertidigt, var hun ivrig efter at forfølge sin drøm om at åbne et bageri. Hun var så opsat, at hun bagte til sine kunder hjemme i sit eget lille køkken, mens hun sideløbende renoverede lokalerne i det, der skulle blive hendes bagerforretning.

I 2020 slog Mel The Bakery dørene op for de første kunder.

Nora er stor fan af dansk brød. Hun beskriver danskerne som et folk, der værdsætter kvalitet, enkelhed og funktionalitet. Af samme grund ser hun et perfekt match mellem Mel The Bakery og Skagerak kollektionen.

“Jeg har altid forsøgt at fremhæve kvaliteten i de ting, jeg har – for intet er bedre end summen af delene. Det er filosofien bag vores brød: begynd med kvalitetsingredienser, behandl dem godt, og så kan det ikke gå helt galt. Samme idé ligger bag de her møbler. Bænkene er lavet i teak med omtanke for miljøet – behandler man dem godt, holder de i flere generationer. Og jeg elsker, hvordan teaktræet ældes på sin egen helt unikke måde. Lidt af det samme gør sig gældende for visse korn- og brødtyper.”

Mel The Bakery har fået en varm velkomst i nabolaget, hvor lokale jævnligt kommer forbi for at prøve det seneste på menuen. På det ellers travle Manhattan tilbyder bageriet en lille oase, hvor gæster kan nyde deres brød eller kager ved Plank-bænkene og Selandia-bordene.

“Møblerne passer perfekt ind her, for man sidder rent faktisk godt på dem. De er ikke alt for formelle — bare elegante og funktionelle. Nogle kunder kommer her som en del af deres daglige rutine, mens andre ender med at blive hængende i timevis. Det elsker jeg.”