ARKEN

Moderne kunst møder ikonisk dansk design på Arken.

I 2018 slog ARKEN dørene op til en komplet redesignet café. I samarbejde med designbureauet Urgent.Agency har museet omhyggeligt gentænkt rummet og skabt en hyldest til sine nordiske rødder, mens stedets spektakulære udsigt er fremhævet.

ARKEN CAFÉ, der oprindeligt blev designet i begyndelsen af 00'erne, hænger som en redningsbåd på siden af det moderne kunstmuseum i Ishøj. De brede trægulvbrædder i caféen vækker minder om et skibsdæk, og i det nye interiørdesign stræbte man efter at bibeholde den maritime stemning og understrege stedets bedste kvaliteter: det omgivende landskab og den enestående udsigt.

Ud fra denne tanke, blev der specialfremstillet borde, der passer til gulv-til-loft vinduesnicherne og udnytter pladsen og den fantastiske udsigt over Strandparken og Køge Bugt bedst muligt. Stærkt inspireret af den nordiske natur, blev en palette af varme jordfarver valgt til at komplimentere de udsøgte materialer i træ- og natursten.

I hele museet er der stort fokus på funktionelle, nutidige materialer og møbler. I ARKEN SHOP finder man Jo Hammerborg Orient™-pendel, der er et eksempel på ægte håndværk. Lampeskærmen er håndoptrukket over en træform – et karakteristisk træk, der understreger dens originale, organiske form. Armaturet skjuler elegant lyskilden og sikrer et blødt, behageligt lys uden nogen form for blænding.

I caféen står også Arne Jacobsens Grand Prix™-stol i egetræ. Den anerkendte stol kommer både med stål- og træstel og kan personificeres i valg af farver, træsorter og polstring.