Ahm & Lund er et dansk designstudio grundlagt af designer Isabel Ahm (f. 1980) og møbelsnedker Signe Lund (f. 1991). De to arbejder i spændingsfeltet mellem håndværk og design - med en fælles tro på æstetisk bæredygtighed og langtidsholdbart design. De skaber produkter med dyb materialeforståelse og mening.
De to mødtes i forbindelse med udstilligen ’Skud på Stammen 2016’, et initiativ fra møbelsnedker uddannelsen ’NEXT’ i København. I forbindelse med tv-programmet ’Danmarks næste klassiker’ valgte de to at indgå et samarbejde og starte et studio.