Anders Christen Obel, Næstformand

Anders Christen Obel er næstformand hos Fritz Hansen. Derudover er han administrerende direktør i C.W. Obel.

Anders Christen Obel indtrådte som næstformand i Fritz Hansens bestyrelse i 2018. Anders C. Obel er syvende generation i Obel-koncernen og administrerende direktør for C.W. Obel A/S, der blev grundlagt i 1787 og ejes af Det Obelske Familiefond. Anders C. Obel er uddannet fra Copenhagen Business School i København samt London Business School. Har beskæftiget sig med corporate finance i den engelske investeringsbank Hambros Bank Plc. og bidraget til opbygningen af Gemini Consulting/Cap Geminis danske aktiviteter med avancement til Vice President, inden Anders C. Obel blev udpeget til først viceadministrerende direktør i 2002 og siden administrerende direktør i 2004 i C.W. Obel A/S.