Et brownstone-hus i Brooklyn Heights

En nordisk opgradering af et new yorker-hjem

Projektet gik ud på at bringe et friskt og moderne touch til et klassisk brownstone-hjem i Brooklyn Heights. Indretningen blev forbedret med omhyggeligt udvalgte møbler, som i samspil med hjemmets eksisterende elementer skabte en mere indbydende atmosfære.

Indretningen i brownstone-huset rammer en balance mellem skandinavisk, moderne minimalisme og diskret maksimalisme. Da indretningsarkitekt Jennifer Paccione Angulo fra tegnestuen Casa Angulo kastede sig over projektet, bed hun mærke i, at hjemmet havde et strejf af leg over sig – noget, der klæder de gamle brownstone-huse, som helt naturligt egner sig til en mere alternativ stil. Hun søgte at fremhæve den i forvejen meget nordiske indretning, men samtidig balancere det med en minimalistisk modernintet.

Fritz Hansens møbler rammer ifølge designeren ’den perfekte balance mellem stærke arkitektoniske former og klassisk, skandinavisk design.’ Hver enkelt møbel komplimenterer sine omgivelser og tiltrækker sig opmærksomhed uden at stikke ud.

‘PK80™ daybed’en er et møbel, som er kogt helt ned til sin essens og udstråler en raffineret form for modernisme’, siger Jennifer Paccione Angulo og fortsætter: ‘Til stuen er det et perfekt statement-møbel, som samtidig åbner rummet og skaber luft.’

Designeren kender husets ejere personligt, og hun valgte at inkludere Ikebana™ vasen i sin indretning, da den indkapsler deres karakter: trods de minimalistiske, skandinaviske kvaliteter, gør vasen plads til hjemmets legende charme og giver beboerne mulighed for at udstille blomster på deres egen, finurlige facon. Let™ stolen i lammeskind tilpasser sig det varme, nordiskinspirerede soveværelse, mens KAISER idell™ lampen tilfører boligen et strejf af stilren elegance.