Kasper Kjeldgaard

Kasper Kjeldgaard er designeren bag Fritz Hansens minimalistiske Oneline™ – en slank loftlampe med et enkelt udtryk, stemningsfuldt lys og reflekterende detaljer. Siden han blev færdig på Kunstakademiets Arkitektskole i 2016, har Kjeldgaard været anerkendt for sit unikke, poetiske designunivers præget af lige dele balance og spænding. Han er drevet af sit ønske om at skabe kompositioner, som kan stå for sig selv, og han fortsætter med at udvide definitionen på design.

Kjeldgaard udforsker og formidler forskellige aspekter af naturen gennem sit arbejde – såsom spænding eller tyngdekraft. I sin udviklingsproces stræber han konstant efter at lære sig selv nye teknikker og afprøve nye materialer, hvilket ofte resulterer i ganske raffinerede design med håndværket i fokus. Intet er skjult i Kjeldgaards værker; essensen af materialerne er blotlagt til fri fortolkning.

Kjeldgaards design har været udstillet på både Mindcraft og Wallpaper Handmade i Milano, ligesom han har haft en soloudstilling på Patrick Parrish i New York. Ved Design Awards 2018 modtog han prisen som Årets Kunsthåndværker, og i 2019 vandt han Formex Nova-designprisen.

In conversation with: Kasper Kjeldgaard

Oneline-lampens minimalistiske stil bliver ofte sammenlignet med Poul Kjærholms design. Hvad synes du selv om den sammenligning, og hvad er din filosofi omkring det minimalistiske udtryk?

Jeg har altid følt mig draget mod Poul Kjærholm og hans tilgang til design. Da jeg studerede, havde vi et PK54-bord, og jeg endte ofte med at ligge nedenunder det for at nærstudere benene. I dag er jeg stadig inspireret af den måde, hvorpå han fremviser alt i sit design – han skjuler intet. Jeg er også fascineret af, at han valgte at arbejde med metal, da de fleste andre designere omkring ham brugte træ.

Idéen om at arbejde med metal står mig meget nær. For med metal kan man udtrykke sig selv og sine idéer uden at tage hensyn til de naturlige materialers egenskaber. For mig er det vigtigt, at alle detaljer har en funktion, og at alle funktioner bliver vist frem.

I min kunst forsøger jeg ofte at fremkalde poesi i kompositionerne ved at lade to modstridende materialer mødes – for eksempel tungt stål og lette fjer. Men med Oneline gjorde jeg det helt modsatte: Jeg brugte materialer, der komplimenterer hinanden, og jeg begrænsede mig mest muligt for at lave et produkt, der ikke kun er enkelt, men også funktionelt – et design, der vil være relevant i lang tid.

Hvordan påvirker det, at du er kunstner, din tilgang til professionelt lysdesign? Hvordan var det at gå fra kunstverdenen til den kommercielle, da du skabte Oneline?

De fleste af mine idéer opstår, når jeg arbejder hands-on med materialerne i min tegnestue. Overgangen fra kunst til det kommercielle – og omvendt – kan jeg bedst beskrive som noget, der foregår i pendulbevægelser. Når jeg arbejder med et kunstværk, kan jeg pludselig komme på en løsning, som kan bruges kommercielt – og den anden vej rundt. Det går frem og tilbage.

Jeg følger ikke den klassiske tankegang, om at man nødvendigvis skal identificere et problem og derefter udtænke en løsning.

I hvilken kontekst var Oneline tiltænkt? Var det kontoret, køkkenet …?

Idéen til Oneline opstod for mange år siden som en lampe til mit kontor. I dag har jeg den hængende over køkkenbordet, hvilket fungerer rigtig godt. Men jeg forestiller mig, at lampen kunne fungere lige så godt i en gruppe af flere eksemplarer ophængt i en kantine eller et stort mødelokale. Eller måske endda vendt mod en væg – næsten som et stykke kunst. Jeg ser den som en meget alsidig lampe.

Hvilken indvirkning har Oneline på de rum, den hænger i?

Det er en lampe med et meget geometrisk udtryk – også når den er slukket. Enkelheden i designet giver den et meget skarpt omrids. Den påvirker rummet med sin slanke form og diffuse belysning.

Hvordan var det at samarbejde med Fritz Hansen om at skabe Oneline?

Prototypen var fuldstændig forfærdelig, når det kom til byggekvalitet og belysning. Da vi indledte samarbejdet, kendte jeg ikke til Fritz Hansens standarder for kvalitet eller deres ekspertise indenfor materialer. For eksempel vidste de lige præcis, hvilke materialer vi kunne bruge for at opnå både høj lysstyrke og fuld spredning af lyset. Alt i alt havde de ekspertisen til at tage lampen fra en god idé til et salgsklart produkt.

Derudover havde vi en god dialog gennem hele udviklingsprocessen. Jeg godkendte personligt hver eneste lille ændring, der blev lavet, og generelt følte jeg mig meget sikker hele vejen igennem.

Hvordan er din kreative proces?

Jeg laver hurtige prototyper – der er meget kort fra tanke til handling.

Hvad er det vigtigste for dig i dit arbejde – processen eller resultatet?

Resultatet. Processen er vigtig for mig, men jeg foretrækker at designe ting, som jeg rent faktisk selv kan bygge.

Jeg tror, at nogle designere foretrækker at skitsere idéer og bede andre om at udvikle selve produktet. Men jeg kan virkelig godt lide at lære, hvordan jeg selv skaber det. Hvis jeg for eksempel skal design noget i glas, sætter jeg mig for at lære glaspustning, så jeg selv kan lave det færdige produkt.

Det er også en proces, der hjælper mig med at identificere, hvad der er rationelt, og hvad der ikke er. Jeg føler, at jeg bliver klogere, når jeg selv arbejder med materialerne.

Hvem eller hvad inspirerer dig?

Det er der så meget, der gør. Det kunne være noget så simpelt som silhuetterne i et billede. Forleden så jeg et billede af solen, som straks fik mig til at overveje, hvordan jeg kunne bruge det i mit arbejde.

Hvad arbejder du på lige nu?

Lige nu arbejder jeg på nogle arkitektprojekter, og så har jeg en soloudstilling på vej.