Hayons spanske baggrund og sans for humor er at finde i alt, hvad han skaber, fra lounge til spisestole.
DEN SPANSKE ARTIST DESIGNER Spansk kunstner og designer, født i Madrid i 1974. Franco døde samme år og Spanien var et nyt, friskt og dynamisk land. Jaime Hayon blev opdraget med frihed. At vokse op i firsernes Spanien, var for ham en periode med en eksplosion af følelser, som senere har sat sit præg på ham som designer. Som teenager fordybede han sig i skate-board-kultur og graffitikunst, som lagde grunden til det detaljerede, dristige og samtidig humoristiske billedsprog, som er så fremherskende i hans værker i dag. Efter at have studeret industrielt design i Madrid og Paris kom han til Fabrica i 1997, det Benetton-støttede akademi for design og kommunikation, hvor han arbejdede tæt sammen med den legendariske billedskaber og agitatør Oliviero Toscani.
HVAD ER GODT DESIGN I DINE ØJNE?
”Godt design er først og fremmest design der har en lang levetid. Design skal have noget på hjerte, det skal kunne forbedrede vores livskvalitet og det skal være meningsfyldt. Men for mig handler design ikke kun om funktion, det handler også om følelser og jeg kan godt lide hvis det provokerer lidt og kan ændre på vores traditionelle måde at leve på”.