GAMFRATESI

GamFratesi finder sin kreative kraft i en fusion af tradition og fornyelse og en eksperimenterende tilgang til materialer.

Biografi

Skandinavisk funktionalisme og en tydelig formidling af ideen bag designet er nøgleordene for GamFratesi’s formgivning. Designduen blev etableret i 2006 og består af den danske arkitekt Stine Gam og den italienske arkitekt Enrico Fratesi.

GamFratesi’s design finder sin kreative kraft i en fusion af tradition og fornyelse og en eksperimenterende tilgang til de valgte materialer og teknikker. Med deres tværkulturelle baggrunde trækker Stine Gam og Enrico Fratesi således både på den klassiske danske design- og håndværkstradition og den klassiske italienske intellektuelle og konceptuelle fremgangsmåde. Med deres raffinerede, minimalistiske formsprog formår de med deres design at fortælle unik historie.

I arbejdet med at skabe deres første lampe for Fritz Hansen har GamFratesi arbejdet med en konceptuel og funktionel tilgang til belysning. Funktionen er fuldt ud understreget ved at lade lysdæmperfunktionen spille en hovedrolle i formgivningen. GamFratesi har valgt at navngive deres designs for Fritz Hansen ud fra navneuniverset ”Radio”.