Dagligstue

Stuen er det særlige rum i hjemmet, der samler familie og gæster til hygge og afslapning. Fritz Hansens udvalg af bløde møbler, lys og accessories har noget for alle, der ønsker at kombinere stil, komfort og funktion.


PLAYFUL SCULPTURE

Den smukt forarbejdede Rocking Horse passer med sit legesyge ydre og sin skulpturelle æstetik ind i ethvert hjem. Rocking Horse, der blev designet i 1946, brød datidens grænser for, hvad det var muligt at skabe med formstøbt finer. Designet markerer begyndelsen på en æra, hvor formstøbt finer kom til at forme designverdenen og Fritz Hansen i årtier med introduktionen af Myren™ i 1952 og Serie 7™-stolen i 1955, begge designet af Arne Jacobsen.

PK4™

Poul Kjærholms lette og minimalistiske PK4™-lænestol bidrager med et moderne, afslappet og elegant look til indretningen. Det enkle design i stål og flagline giver stolen et elegant udtryk, som er karakteristisk for Kjærholm, og PK4™ er et lysende eksempel på hans evne til at arbejde i et spændingsfelt mellem kunst og design. Stolen blev oprindeligt designet i 1952 i begrænset oplag til familie og venner.

PK4™ består af to materialer - et enkelt stykke flagline og syv stålrør svejset sammen til ét samlet stel. Stolen fås i tre varianter: sort pulverlakeret stål med naturlig flagline, rustfri stål med naturlig flagline eller rustfri stål med sort flagline. En pude kan tilvælges for ekstra komfort og et anderledes udtryk og fås i naturlig kanvas, sort kanvas eller sort Grace-læder.

TRAY TABLE

Smukt formet, let og fleksibelt – Tray Table i eg er definitionen på et klassisk, elegant og praktisk møbel til hjemmet. Side- og bakkebordet er både flot og funktionelt, og det matcher en moderne såvel som en klassisk indretning. Bordet blev oprindeligt designet til Fritz Hansens personale i 1958 og fik ros for sin organiske form og de lette, tilspidsede ben. Som følge af stor efterspørgsel blev det siden sat i produktion. I dag fås bordet i en diameter på 60 og 45 centimeter i både eg eller sortfarvet ask.

FAUSKE MARMOR

Den arktiske Fauske-marmors teksturerede overflade glitrer elegant og tilfører indretningen nye visuelle og taktile dimensioner. Materialet er udvundet i byen Fauske i Norges polarcirkel og er tro mod Kjærholms oprindelige præference for skandinavisk sten. Fauske-marmor er tilgængelig på alle Poul Kjærholms marmorborde inklusive det ikoniske PK61™-sofabord.

KAISER IDELL™

De prisvindende KAISER idell™-lamper bærer præg af Christian Dells evne til at skabe elegant design i geometriske former – et grundlæggende element i modernismen. KAISER Idell™-kollektionen er et anerkendt symbol på Bauhaus-design, exceptionelt materialevalg og omhyggelige konstruktioner. Lamperne fås i flere flotte farver inklusive Olivengrøn og Mineralrød – to nye nuancer, som er særligt udvalgt fra de farver, Carla Sozzani har kurateret til Fritz Hansens kollektion.