HOME OFFICE

Komfort og stemning påvirker vores produktivitet på hjemmearbejdspladsen. Fritz Hansen har et stort udvalg af funktionelle og opløftende møbler og accessoires til at indrette dit hjemmekontor, så det afspejler høje standarder, ambitioner og personlig smag.


THE OFFICE CENTREPIECE

Skrivebordet er kontorets centrum, hvor fokus, kreativitet og produktivitet udtrykkes. Søger du elegance på hjemmekontoret, omfavner det smukke FH3605™, designet af Arne Jacobsen, på bedste vis nordisk minimalisme og funktionalitet.

MAKE IT YOUR OWN

Bordpladen til Arne Jacobsens FH3605™-skrivebord fås i to udgaver, så det kan tilpasses enhver indretning: den naturlige, varme valnødfiner eller den alsidige sortfarvede ask. Bordets stålben fås i enten krom eller med sort pulverlak. En valgfri skuffe kan monteres, så du har dine dokumenter lige ved hånden.

SMALL SPACE, BIG IMPACT

Når man indretter mindre rum handler det om at finde møbler, der både er funktionelle og skaber en indbydende stemning. Æggebordet af Arne Jacobsen kombinerer 1950’ernes skønhed med et væld af muligheder. Som skrivebord giver Æggebordet med sine smukke former og håndværk et løft til den moderne arbejdsplads. Et elegant møbel, der ærer minimalisme og effektivitet uden at gå på kompromis.

SITTING PRETTY

Stolen på hjemmekontoret er et personligt statement, og dens komfort er altafgørende. Oxford-stolen af Arne Jacobsen er både fleksibel og behagelig, og nu er originalen blevet opgraderet med forbedret siddekomfort og lændestøtte. Med vippemekanisme og justerbar sædehøjde kan den tilpasses individuelle behov. Gør Oxford-stolen personlig og vælg polstring og base der passer til dig.