Tivoli pop up

Michelin restaurants AOC + KOKS

Magi og designnostalgi i det Japanske Tårn i Tivoli

I Tivolis eventyrverden, i hjertet af København, præsenterede Fritz Hansen for nyligt sit pop-up-koncept med de to berømte Michelin-restauranter, AOC og Koks. Her satte en nøje udvalgt serie af danske designklassikere scenen for en uforglemmelig gastronomisk oplevelse krydret med magi og nostalgi.

Tivoli blev grundlagt i 1843 og er i dag en national skat, dybt forankret i Danmarks DNA. I det ikoniske Japanske Tårn, midt i Tivolis frodige haver, var det Fritz Hansens opgave at designe restaurantens interiør til et nyt pop-up-koncept med de to-stjernede Michelin-restauranter, AOC og Koks. Med tårnets historie og kunstneriske udtryk som ramme blev en elegant og moderne æstetik sat i spil med ikoniske klassikere, herunder Wegners Kinastolen™, Arne Jacobsens Serie 7™ og Jo Hammerborgs Orient™ lampe. 

Kinastolen var inkluderet som et nik til bygningens orientalske rødder og er inspireret af den tidløse æstetik i det 17. og 18. århundredes kinesiske design. I Wegners moderne fortolkning af æstetikken, udfoldede han sit talent som snedker og sin flair for det skulpturelle med et møbel, der er lige så relevant i dag, som da han tegnede det i 1945. Orient-lampen hænger med sine organiske kurver og elegante form som en ode til udsøgt håndværk –et højdepunkt i restaurantens interiør.

Fritz Hansens vision var at skabe et univers, hvor kvalitet og intimitet naturligt hænger sammen med gæsternes gastronomiske oplevelse. En palette af nøje udvalgte farver og materialer indgår som legende elementer i indretningen.