STAR AXIS

Efter at have arbejdet med konstruktionen af sin ’Star Axis’ i 44 år, stopper den amerikanske kunstner Charles Ross op for at reflektere over sit livsværk: et såkaldt naked-eye observatorium, godt gemt dybt inde i New Mexicos ørken.

Nætterne er mørke og de flade bjergtoppe, kaldet mesas, ligger isoleret, men stjernerne hænger tæt og lavt henover ørkenen. Det er denne rumlige dynamik, der i 1971 lokkede kunstneren Charles Ross fra gallerierne i New York City til New Mexico, hvor han var på udkig efter et sted til sit ”Star Axis”, det arkitektoniske observatorium han har konceptualiseret og bygget på de sidste 49 år.

”Til at begynde med var jeg ikke fuldstændig overbevist om, at jeg kunne finde alle de kvaliteter, jeg var på udkig efter,” siger Ross om sin fire år lange søgen gennem det sydvestlige USA. ”Da jeg endelig fandt denne mesa, gik det op for mig, at jeg var kommet til et sted, hvor man kan stå i grænselandet mellem himmel og jord.

”Star Axis” er lige dele skulptur og videnskab. Det tilsigtede familieskab med astronomi giver mindelser om det gamle Egyptens pyramider. Strukturen er 11 etager højt og godt 160 meter langt og består af fem primære elementer: to kamre, en 147-trins trappe, en pyramide og den tilstødende ’skygge-slette’ hvor pyramidens omrids bevæger sig i samspil med ørkenens skarpe lys. Hver af de sammenhængende komponenters placering er nøje beregnet, sådan at beskuerne kan udforske forholdet mellem tid og himmellegemernes bevægelse. Det er en kæmpe konstruktion skabt af sandsten, bronze, granit, rustfrit stål og den rå jord – bygget direkte ind i mesaens hylde.

”Strukturen skal rejse sig ud af landskabet,” siger Ross, ”ikke betvinge det.”

"The piece should rise up out of the land, not be imposed on it." - Charles Ross