SPECIFIKATIONER
PK80™
POUL KJÆRHOLM 1957
I sine fortsatte bestræbelser efter at forene det sublime med det absolut nødvendige designede Poul Kjærholm briksen PK80™. Resultatet er et af Kjærholms mest sofistikerede og ikoniske designs og har en slående skønhed. Briksen er en klar illustration af Poul Kjærholms metode med at forfine historiske modeller og reducere dem til deres kerne, samtidig med at han demonstrerede sin enestående evne til at skabe en balance mellem konstruktionen og materialevalget. Inspirationen til briksen kom fra Bauhaus, som igen var inspireret af de gamle romerske divaner. PK80 er betrukket med læder og båret af en satinbørstet rustfri stålramme. Indkøbet af PK80 til udstillingen på Museum of Modern Art i New York i 2004 betød en anerkendelse af briksens naturlige plads i møbelhistorien.
Poul Kjærholm var uddannet bygningssnedker og fortsatte studierne på Kunsthåndværkerskolen i København. Han var specielt interesseret i forskellige konstruktionsmaterialer; især stål, som han anså for at være et naturligt materiale med samme kunstneriske ædelhed som andre naturlige materialer.
Poul Kjærholm var ansat hos Fritz Hansen i ca. 1 år, hvor han designede et antal bemærkelsesværdige prototyper til stole...









