SPECIFIKATIONER
PK61™
POUL KJÆRHOLM 1956
Sofabordet PK61™ er næsten så elementært og minimalistisk, som det kan blive fra Poul Kjærholms hånd. Til trods for at konstruktionen er reduceret helt ned til et sæt identiske elementer, har det kvadratiske og æstetiske design styrke som et manifest og viser Kjærholms udvikling fra kunsthåndværker til møbelarkitekt. De fire grundelementer er samlet ved hjælp af maskinskruer, som er med til at give bordet dets unikke udseende. Den aftagelige bordplade viser Kjærholms tilbagevendende princip med at benytte tyngdekraften til at holde elementerne på plads.
PK61A er en opskaleret udgave af PK61™ og blev sat i produktion i 2007.
Poul Kjærholm var uddannet bygningssnedker og fortsatte studierne på Kunsthåndværkerskolen i København. Han var specielt interesseret i forskellige konstruktionsmaterialer; især stål, som han anså for at være et naturligt materiale med samme kunstneriske ædelhed som andre naturlige materialer.
Poul Kjærholm var ansat hos Fritz Hansen i ca. 1 år, hvor han designede et antal bemærkelsesværdige prototyper til stole...









