SPECIFIKATIONER
PK25™
POUL KJÆRHOLM 1951
PK25™ blev designet af Poul Kjærholm i 1951 til hans afgangsprojekt på Kunsthåndværkerskolen i København. PK25, også kendt som “Element”-stolen, er et vellykket eksempel på den unge Kjærholms iver efter at arbejde med almindelige industrielle materialer. Kjærholm var fast besluttet på at reducere stolen til et enkelt stykke af hvert materiale, hvilket resulterede i stolens overordnede kendetegn: Det ret komplekse stålstel, som er fremstillet af et enkelt bøjet stykke uden samlingeruden samlinger eller forbindelser.
Poul Kjærholm var uddannet bygningssnedker og fortsatte studierne på Kunsthåndværkerskolen i København. Han var specielt interesseret i forskellige konstruktionsmaterialer; især stål, som han anså for at være et naturligt materiale med samme kunstneriske ædelhed som andre naturlige materialer.
Poul Kjærholm var ansat hos Fritz Hansen i ca. 1 år, hvor han designede et antal bemærkelsesværdige prototyper til stole...





