SPECIFIKATIONER
PK22™
POUL KJÆRHOLM 1956
Den diskrete og elegante lounge-stol PK22™ er indbegrebet af Poul Kjærholms arbejde og hans søgen efter den ideelle udførelse og form og den industrielle dimension, som altid var til stede i hans værker. Profilen af stålrammens struktur stammer fra hans afgangsprojekt, “Element” Stolen (PK25™), fra Kunsthåndværkerskolen i København. På PK22 blev strukturen opdelt i separate elementer som følge af forbedringer af designet og med henblik på at gøre produktionen økonomisk.
PK22 blev omgående en forretningsmæssig og eftertragtet succes. 1957 blev stolen tildelt Grand Prix på Milano Triennalen, som er verdens førende designmesse. Prisen betød, at Kjærholms karriere tog et stort spring frem, og han blev med det samme et navn på den internationale scene – en position han har indtaget lige siden.
Poul Kjærholm look-book
Poul Kjærholm var uddannet bygningssnedker og fortsatte studierne på Kunsthåndværkerskolen i København. Han var specielt interesseret i forskellige konstruktionsmaterialer; især stål, som han anså for at være et naturligt materiale med samme kunstneriske ædelhed som andre naturlige materialer.
Poul Kjærholm var ansat hos Fritz Hansen i ca. 1 år, hvor han designede et antal bemærkelsesværdige prototyper til stole...









