SPECIFIKATIONER
LISSONI SOFA™
PIERO LISSONI 2006
Lissoni Sofaen™ designet af italienske Piero Lissoni er en sofistikeret og moderne sofa, der fremstår i et internationalt designsprog. Sofaen er kendetegnet ved de markante vandrette og lodrette linjer, som er meget tydelige i stellets konturer og i de komfortable puder. Sofaen er et fremragende eksempel på Piero Lissonis designprincip, at man aldrig må designe til en bestemt funktion eller et bestemt formål - men til mennesker. Man fornemmer også hans store beundring for Poul Kjærholms og Arne Jacobsens designs og deres evne til at være forud for deres tid.
Den kendte italienske designer og arkitekt Piero Lissoni har afgangseksamen fra Polytechnico i Milano. I 1986 grundlagde Lissoni Studio Lissoni. Siden da har Piero Lissoni arbejdet med en tætbesat liste af designmærker som f.eks. Boffi, Cassina, Kartell, Living Divani og Flos, og med et bredt spektrum af designs inden for møbler og belysning.
Lissonis projekter er ofte totaldesigns, dvs. hele interieurer og arkitektur til hoteller, kontorer og showrooms, yachts og boliger...



