BÆREDYGTIGHED
"VIS VERDEN, HVORDAN BÆREDYGTIGHED, KVALITET OG ET EKSKLUSIVT DESIGN ALTSAMMEN ER EN DEL AF DEN SAMME LØSNING"
Vi mener, at bæredygtighed, kvalitet og design alle er af lige stor vigtighed.
Vi bestræber os på at gøre vore aktiviteter så bæredygtige som muligt både miljømæssigt og socialt, samtidig med at vi forbedrer kvaliteten og designet. Det er det, vi kalder “Bæredygtig Kvalitet ".
Det at vi prioriterer produkternes bæredygtighed går hånd i hånd med, at vi prioriterer kvalitet og design. Vi vil lægge nøje mærke til, hvilken virkning alle vore aktiviteter har på mennesker, jorden og vores overskud. Samtidig skal vore aktiviteter i særdeleshed være fokuseret på 4 områder, hvor vi ønsker at udmærke os.
VORES 4 FOKUSOMRÅDER
LANGTIDSHOLDBARE PRODUKTER
Vi ønsker, at vores produkter er holdbare og kan bruges i længst mulig tid.
REDUKTION AF GIFTIGE KEMIKALIER
Vi ønsker at reducere vores udledninger og udsættelsen for giftige kemikalier
ANSVARLIGHED I INDKØBSFUNKTIONEN
Vi vil prioritere materialer, som har en reduceret miljømæssig virkning, fra leverandører, som er lige så engagerede i deres medarbejdere og i deres omgivelser, som vi er.
REDUKTION AF CO2 UDLEDNINGERNE
Vi vil fokusere på de områder, hvor vi kan opnå den rigtige balance mellem vores indsats og virkningen på miljøet.
Vi vil ‘vise verden’, at bæredygtig kvalitet er den bedste løsning. Det betyder, at vi fortsat vil inddrage vore leverandører og partnere i bestræbelserne og samarbejde om at udvikle nye produkter med en højere “Bæredygtig Kvalitet”. I tillæg vil vi udvikle vores muligheder for at hjælpe kunderne med at finde de løsninger, der bedst tilfredsstiller deres behov for bæredygtighed, kvalitet og design i den specifikke sammenhæng.
STYRINGSSYSTEMER
Miljø- & Kvalitetssystemet – Fritz Hansens Miljø & Kvalitetsstyringssystem er certificeret i henhold til DS/EN ISO 14001:2004 og DS/EN ISO 9001:2000. Vi sikrer overholdelsen heraf gennem halvårlige audits, fortsatte forbedringer og handlingsplaner, som er støttet af faste budgetter, der sikrer, at disse politikker bliver gennemført.
Sundheds- og Sikkerhedsforholdene for medarbejderne hos Fritz Hansen sigter mod at leve op til eller overgå OSHA standarderne.
MATERIALER & FREMSTILLINGSPROCES
Herunder finder du beskrivelser af vore fremstillingsprocesser og af de materialer, vi anvender, og hvordan vi har minimeret virkningerne på miljøet:
Forkromning
Forkromning sker i et lukket kredsløb, så procesvandet kan genbruges. Vi anvender trivalent krom til forkromningen. Forkromning anvendes for at give metallerne en lang levetid.
Skum
Skum anvendt til fyld og polstring indeholder ikke freon. Rester granuleres i det omfang, det er muligt, så de kan genbruges som fyld i puder.
Lim
Lim anvendt til at lime finer og polstrede stole er vandopløselig.
Lak
Lak påføres i et lukket kredsløb, hvor udledningerne er minimale.
Metaller
Metaller sælges til en skrothandler og smeltes med henblik på genbrug.
Pap og Papir
Papir og pap anvendt i administrationen og produktionen genbruges.
Leverandører
Leverandørernes indstilling til miljøet gennemgås som led i Fritz Hansens Kvalitets- og Miljøstyringssystem, før Fritz Hansen indgår i et samarbejde med en leverandør.
Plast
Plastkomponenter identificeres med en genbrugskode i det omfang, det er muligt, med henblik på at lette returneringen af materialerne til genbrugskredsløbet.
Tekstiler/læder
Tekstil/læderrester genbruges i det omfang, det er muligt.
Træ
Træ i Fritz Hansens produkter kommer fra dyrkede skove.